Nytårsaften i Houlkær kirke

Traditionen tro fejrer vi nytårsaften i Houlkær kirke med fællesspisning, historie, sang, pakkespil og en kort gudstjeneste. Der plejer at være mellem 25-35 personer med og det er muligt at blive hentet og kørt hjem.

Deltagerskaren er en blandet flok, men primært velfungerende ældre, kærnefrivillige og psykiatriske patienter.

De, der kender huset – læs køkkenet – hjælper med det praktiske aftenen igennem.
Frivillige dækker bord og laver mad, og en frivillig spiller til fællessang. På den måde hjælper vi hinanden til at få en festlig og hyggelig nytårsaften.

Det koster i alt 60 kr. incl. et glas rød- eller hvidvin og sodavand ad libitum.

Tilmelding og yderligere oplysninger hos sognepræst Lotte Martin Jensen, 29 33 64 09, lomj@km.dk

Aftenen former sig sådan:

19.00 Velkomst med præsentation af program og menu. Vi synger en sang.
19.15 Forret
19.45 Hovedret
20.15 Vi rydder ud og hører herefter en lille historie læst eller fortalt
20.45 Dessert
21.15 Pakkespil
22.00 Kaffe
22.40 Vi begynder at rydde op og trække over mod kirkerummet
23.00-23.35 Gudstjeneste åben for alle.