Sorggruppe i Viborg

“Sorgen forsvinder ikke, men du får lidt luft omkring dig, når du taler om det
– sagt af en sorggruppedeltager

Sorggruppe i Viborg

En sorggruppe er et sted, hvor du kan tale med andre, som også har prøvet at miste. Her er plads til at tale om det, der er svært, og om alle minderne. Her er rum for både smil og tårer. I en sorggruppe er der også tavshedspligt, så du kan sige, hvad du tænker og føler. Sorggruppen kan også være stedet for nye bekendtskaber, fordi du kommer til at tale med mennesker, som også er ved at finde ud af, hvordan de skal leve med deres sorg.

Det praktiske

Vi mødes tirsdage kl. 10.00 -11.30 i Søndermarkskirken, Koldingvej 79, 8800 Viborg. Datoerne for efteråret 2019 er: 10. september, 24. september, 8. oktober, 22. oktober, 5. november. 19. november, 3. december. Det er gratis at deltage.

Gruppen ledes af Trine Kofoed & Trine Hostrup. Har du spørgsmål, kan du ringe til Trine Kofoed på tlf: 29 33 64 04 eller skrive på email: trkr@km.dk

Hvem kan være med

Alle, som har mistet og som bor i Viborg, kan være med. Vi vil tilstræbe os på, at gruppen er på cirka 15 personer, og at vi følges ad i et forløb på syv gange. Derefter kan man stoppe eller følge med i et nyt forløb.