Trivselsgrupper – for børn

En trivselsgruppe er for dig, der har skilte forældre, har mistet en far eller mor eller som på anden vis oplever, at det er svært at være dig. I gruppen kan du tale med jævnaldrende om dine tanker og følelser og blive klogere på, hvordan du kan få et gladere og bedre liv. Der er ca. 7 andre børn med i gruppen og sammen vil I lytte, hygge, samtale, lege og lave øvelser.

Grupperne mødes på din skole i skoletiden og har to gruppeledere, hvor den ene er en lærer eller pædagog fra skolen. I skal mødes minimum 10 gange og det er gratis at være med.

TRIVSELSgrupperne er ikke terapi. Gruppelederne skaber et trygt og fortroligt samtaleforum, hvor børnene, som eksperter på deres eget liv, deler deres ekspertise med hinanden. Det hjælper dem til at blive bevidste om deres situation og handlemuligheder, så de bedre kan mærke sig selv og deres selvværd styrkes.

Når børn trives i skolen, klarer de sig bedre både fagligt og socialt. Hvis der er opleverser, bekymringer og svære følelser der tager er hele opmærksomheden, er det svært at samtle sig om undervisningen. Derfor tilbyder vi TRIVSELSgrupper, hvor børn får et fortroligt rum, hvor de kan dele tanker, spejle sig i de andres situation, udveksle erfaringer og hjælpe hinanden med at sondre mellem, hvad de kan gøre noget ved og hvad de skal acceptere at leve med.

Vil du vide mere så kontakt Steen Andreassen på tlf. 6080 4795 eller mail stean@km.dk