Kom og leg med i sommerferien

I uge 31 afvikler vi i samarbejde med Baba-fædre Viborg
sommerferieaktiviteter i Søndermarken for hele familien. Mandag til
fredag fra kl. 10-16 bliver der forskellige aktiviteter: Fisketur,
kanotur, familieolympiade, aktivitetsdage ved bålhytte med madlavning,
bueskydning, lege m.v.

Formålet med sommerferieaktiviteterne er at skabe gode ferieoplevelser
for familier, der ellers ikke kommer på sommerferie, og vi håber at
kunne samle både etnisk danskere og familier med anden etnisk baggrund.

(Baba-fædre er mænd med anden etnisk baggrund, der er uddannet til at
tage imod nye familier der kommer til landet)

Kontakt Steen Andreassen for yderligere information på tlf: 6080 4795
eller mail stean@km.dk