Kirkernes Sociale Arbejde (KSA) ansætter pr. 1. september Elise Secher som frivillighedskoordinator. Hun er cand.soc. i socialt arbejde og har arbejdet med udvikling af frivillige sociale projekter. Ansættelsen finder sted i samarbejde med Samvirkende Menighedsplejer og med økonomisk støtte fra Borgfonden.
Elise Secher skal rekruttere og kvalificere frivillige til en lang række diakonale opgaver: barselssamtaler, trivselsgrupper for skoleelever, netværksgrupper for unge, parsamtaler, sommerlejre for udsatte familier, aflastningstjeneste, vågetjeneste m.v.
Ansættelsen indleder et nyt kapitel i KSA´s historie, hvor man ikke har haft ansatte siden 1971, hvor foreningens 10 ansatte overgik til kommunal ansættelse.
Der er velkomstreception torsdag den 5. september kl. 16-17, Odshøjvej 7B, Viborg, ved Houlkær Kirke, hvor vi håber at se tidligere ansatte, bestyrelsesmedlemmer, samarbejdspartnere, menighedsrådsmedlemmer og mange flere.