Trivselsgrupper i Skive og Salling

Trivselsgrupper for børn


Hos Kirkernes Sociale Arbejde tilbyder vi trivselsgrupper for børn i skolealderen. Grupperne er for børn, der oplever svære ting i livet – som fx skilsmisse, sorg eller andre udfordringer.

I grupperne møder børnene andre, der kender til at stå i en svær situation. Her er plads til at dele tanker og følelser gennem snak, små øvelser og lege. Målet er at give børnene et trygt rum, hvor de kan spejle sig i hinanden og styrke deres selvværd.

Grupperne ledes af frivillige voksne og fagpersoner, der er klædt på til opgaven. Vi samarbejder tæt med skoler og andre lokale aktører.

 

Grupper for unge


Vi arbejder på at skabe grupper for unge, der har brug for et trygt fællesskab, hvor man kan dele tanker og oplevelser fra hverdagen. Det kan være alt fra forældres skilsmisse til udfordringer med selvværd, relationer eller bekymringer, der fylder.

I grupperne møder du andre unge, der kender til at stå i svære eller udfordrende situationer. Her er plads til at tale frit, få nye perspektiver og opleve, at du ikke er alene.

Vil du høre mere? Så er du altid velkommen til at kontakte os.

Har du spørgsmål?

Kontakt vores koordinator
Astrid Friis Uglsøe 
Tlf. 29 10 71 06 

Vil du være med til at gøre en forskel som gruppeleder?

Vi søger frivillige, der har lyst til at være gruppeleder for børn eller unge i trivselsgrupper.
Som gruppeleder er du med til at skabe et trygt og meningsfuldt fællesskab, hvor deltagerne kan dele tanker og oplevelser på deres egne præmisser.

Du får en grundig introduktion, materialer og sparring undervejs – og du bliver en del af et fællesskab af frivillige, der brænder for at gøre en forskel.

Måske også relevant for dig